Efter 185 landskampe og dagens VM-kamp imod Tyskland stopper Odense spilleren på landsholdet.
"Jeg har egentlig taget beslutningen for længe siden, men har gået stille med dørene. Men der er intet ved dette VM, der har fået mig til at fortryde min beslutning, så kampen mod tyskerne bliver min sidste landskamp", fortæller Mads True til TV 2 Sporten.
True debuterede helt tilbage i 1992 og har været med til at vinde to B-verdensmesterskaber. I Danmark i 1999 samt i Ungarn i 2002, hvilket for første gang i ishockeyhistorien gav adgang til A-gruppen for et dansk landshold. Mads True har været med ved de efterfølgende tre A-VM i Finland, Tjekkiet og nu i Østrig.