Det blev ikke til et NHL eventyr i denne omgang - men forventningen er, at han kommer på is for Vancouver i løbet af sæsonen
"Jannik Hansen har store chancer for at få nogle NHL-kampe senere på sæsonen. Han er kommet meget langt på kort tid, men der er et meget stort spring fra junior-hockey til NHL, så jeg tror, han vil have godt at få lidt tid hos Manitoba i AHL-ligaen", siger David Nonis fra Vancouver til Politiken i dag.

David Nonis siger også, at Jannik har overrasket positivt i træningslejren og at hans offensive spil er af stor klasse.

Men netop blandt de offensive kræfter står Vancouver stærkt i år, og han er ikke typen der skal optræde i tredje eller fjerde kæden, der er mere defensivt orienteret.

Jannik Hansen skal bruge tiden i Manitoba på at forbedre sin fysik, så han kan holde til det hårde program i NHL, er meldingen fra David Nonis i Politiken.





Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey