Nattens opgør mellem New York Islanders og Toronto Maple Leafs blev historisk set med danske øjne.
Efter at have fået 7:58 på isen i løbet af kampen, der endte uafgjort, blev Frans Nielsen sat til at tage det første straffeslag. Det skulle vise sig at være et klogt valg, da Nielsen passerede Toronto-målmanden Andrew Raycroft.
Der skulle i alt tre straffeslag fra begge hold til, før Islanders havde snuppet den samlede sejr 3-2.
Frans Nielsen havde et skud på mål og et skud, der gik forbi mål. Ud af otte faceoffs, lykkedes det danskeren at vinde de to. Tiden på is blev forholdsvis ligeligt fordelt over kampen, dog var Nielsen ikke på is i de fem minutters overtid inden straffeslagene.
Så selvom Frans Nielsen stadig får mindst tid på isen fordelt på færrest skift, fik han altså en afgørende rolle i nattens opgør.