Jannik Hansen imponerede stort i sin NHL-debut. Danskeren havde ti skift alene i tredje periode, og spillede blandt andet powerplay med Sedin Brødrene. Vancouver tabte dog 0-2.
03:18 dansk tid blev et nyt kapitel i dansk ishockey historie skrevet. På det tidspunkt trådte Jannik Hansen nemlig ind på isen i General Motors Place i Vancouver.
Danskeren lagde ud med at levere en solid tackling på Trevor Daley, hvor han kort efter vinder en kamp om pucken og starter et presspil. Der var ingen tegn på nervøsitet eller udtryk for, at den unge dansker var overvældet af omgivelserne.
I sit andet skift blev Jannik Hansen noteret for sit første skud på mål, da han retter et skud fra blå linie af. Det var dog lige på ydersiden af den ene stolpe, men Marty Turco i Dallas-målet reddede dog pucken med benskinden.
En mindre storm af udvisninger til begge sider begrænsede dog istiden i første periode for danskeren, der spillede i 3. kæden med Jan Bulis og Bryan Smolinski.
Endnu et skud på mål blev det for danskeren hen i mod slutningen af første periode. Det var dog ikke et målfarligt skud, men det endte med en blokering. Jannik Hansen sad et skift over i det døende minut af første periode.
Hansen viste også, at han bestemt har nok fart i jernene til at følge med i NHL. Desuden virker han heller ikke til at halte meget efter fysisk.
2. periode
I det første skift blev det til et nyt skud på mål. Viste igen god fart i skøjterne.
Den anden periode var et langt powerplay, skiftende mellem de to hold, så der gik flere minutter af anden periode uden dansk deltagelse.
I det 17. minut var Jannik Hansen omkring en centimeter fra at blive noteret for en assist, da han lagde en flot aflevering ind foran mål til en fri Jan Bulis, der firsttimede pucken på indersiden af stolpen, så pucken derefter ramte Turco. Pucken blev desværre ude af målet. Hele skiftet var meget energisk, og Jannik Hansen, Jan Bulis og Brendan Morrison lagde et godt pres på Dallas. Der var god kemi blandt de tre, og Alain Vigneault er kendt for at blande kæderne i løbet af kampene, så denne kombination kunne man godt forstille sig at se i tredje periode. Danskeren fik igen lidt istid i det sidste halve minut, så Hansen nu har været på is i 3:27 fordelt på seks skift.
3. periode
Som forudset, blev skiftet med Jannik Hansen, Brandon Morrison og Jan Bulis også bemærket på trænerbænken, og tredje periode blev startet med netop de tre på isen. Hansen er noget oftere på isen og er endda inde på et powerplay sammen med Sedin-brødrene.
Dette blev dog desværre kun tre sekunder langt, da Daniel Sedin bliver udvist for interference lige efter faceoffen. Danskeren kommer dog på is igen efter ca. 20 sekunder, hvor han spiller fire mod fire med Henrik Sedin.
Skiftene kommer hurtigere efter hinanden, og danskeren gør sig bemærket mere eller mindre hver gang, han er på is.
Hansen fik da også lige vist, at han ikke er imponeret af det hele og træder ind i en gruppe spillere, der står og skubber frem og tilbage. Danskeren og en Dallas-spiller må da også skilles af dommerne, inden det udviklede sig.
Med ca. tre minutter tilbage af kampen viste Jannik uhyre stort overblik, da han får serveret pucken i det ene hjørne. I stedet for at skille sig af med pucken hurtigst muligt, kigger han op og lægger pucken tilbage til en hel fri Kevin Bieksa. Lige som han skyder, bliver målet dog skubbet ud af position. Lige lidt betød det, da Turco reddede skuddet.
Tiden løb ud, og Vanouver tabte 0-2.
Danskeren havde 9:43 i istid fordelt på 16 skift. Alene i tredje periode blev det til 11 skift fordelt på over seks minutter. Det blev til fire skud på mål og en enkelt tackling.
Det skal være sagt, at Hansen klart viste, at han har både fart, fysik og overblik til at spille med på det her niveau, og han har bestemt ikke spillet sig af holdet i Vancouver.
Set ud fra nattens kamp ser det ud til, at danskeren får mere istid på søndag.