Jannik Hansen gjorde det rigtig godt i sin debut for Vancouver Canucks og kan forvente mere istid
De, der så nattens/morgenens kamp mellem Vancouver Canucks og Dallas Stars, så en Jannik Hansen, der var utrolig godt skøjtende og kæmpede indædt om hver puck.

Med lidt held kunne han endda have styret en puck bag Turco i Stars' mål i første periode - men Dallas-keeperen var en sikker sidste skanse.

Som tidligere skrevet ligger det i kortene, at Jannik bliver brugt i det mindste i den næste kamp mod Dallas Stars allerede på søndag.

Politiken har snakket med Canucks-ledelsen og har fået "lovning" på, at Jannik Hansen får endnu en optræden i slutspillet.

"Jannik tager med os til Dallas og er også med på isen til vores næste kamp," siger Steve Tambellini til avisen.
 
Vicepræsident og assisterende General Manager Steve Tambellini kunne godt lide det, han så Jannik præstere.

"Vi er meget tilfredse med Janniks indsats i dag. Han var meget overbevisende i sit spil og skabte, med pasninger til sine medspillere, tre gode scoringsmuligheder. Når man tænker på, at det var hans første NHL-kamp, så spillede han virkeligt godt," siger han til Politiken.





Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey