Stærkt trekløver til SønderjyskE
SønderjyskE har i dag præsenteret 2 Herning-spillere, samt et gensyn med en canadier.

SønderjyskE præsenterede her til aften de 2 landsholdspillere og guld-helte fra Herning Mads Christensen og Christoffer Kjærgaard, samt et gensyn med de canadiske back Daryl Andrews.

Den 31-årige back Daryl Andrews er back kontrakt i SønderjyskE de næste 3 sæsoner og har tidligere spillet 2 sæsoner i det sønderjyske hhv. 2005-07 med en produktion på 37 point (16+21) i 68 kampe. I 2005-06 var Andrews en medvirkende faktor da Sønderjyske vandt mesterskabet. Daryl Andrews kommer fra det tyske DEL-hold Krefeld Pinguine.

"Daryl bliver en utrolig vigtig brik i vores defensiv. En fantastisk dygtig allround back, som vi jo kender godt fra hans tidligere år i klubben. Når han allerede nu har ønsket at vende "hjem" til os, siger det jo noget om hans kærlighed til klubben, og der er ingen tvivl om, at han både på og uden for isen vil få stor betydning for vores hold" mener sportschef Søren Stockfisch overfor soenderjyske.dk

27-årige Christoffer Kjærgaard som er på kontrakt de næste to sæsoner skifter for første gang i sin karriere klub i Danmark. Kjærgaard har hidtil kun spillet for Herning pånær en afstikker til canadiske Kingston Voyageurs tilbage i 1998 og er noterede for næste 100 landskampe.

"Christoffer er en klogt og intelligent spillende forward med masser af erfaring og så er han fysisk meget stærk. Mads har allerede i en ung alder etableret sig på landsholdet, og det siger jo en del om hans potentiale. Han er en fantastisk dygtig forward, der er meget direkte og aggressiv i sin spillestil" siger SønderjyskE's sportschef Søren Stockfisch til soenderjyske.dk.

21-årige Mads Christensen er ligeledes på kontrakt de næste to sæsoner i SønderjyskE og han er også landsholdsspiller, hvor han netop har passeret 25 landskampe.






Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey