Nyt kapitel i danmarkshistorien
Mikkel Bødker skrev i nat dansk tid danmarkshistorie, da han blev draftet som nr. otte i NHL Draften.

18-årige Bødker blev draftet af Phoenix Coyotes som den ottende spiller i dette års draft og slog dermed Lars Ellers rekord fra sidste sæson, hvor han blev draftet som nr. 13 i første runde.

De to drenge er vokset op i hockeyverdenen sammen, men i øjeblikket har Mikkel Bødker altså håneretten med sin højere placering i draften.

Danmark, der af mange stadig anses for at være en lilleputnation inden for ishockey, har for nu markeret sig ganske godt på den ypperste scene. For andet år i træk gik en dansker i første runde af NHL Draften, og for første gang er det lykkedes at bryde den magiske grænse, der hedder top ti. 

Phoenix havde allerede øjne på Mikkel Bødker i 2006, da han spillede med ved U20 B-VM i Odense. Dengang var Coyotes europæiske scout Willy Lindström på plads i StiftenStadium. 

Mikkel Bødker havde sine forældre med i Ottawa, hvor draften foregik. I dag fortsætter draften, og her er der håb for endnu mere dansk. Philip Larsen var inden draften rangeret som nr. 11 på listen over europæiske hockeyspillere. Så der er en rigtig god chancen for, at han også bliver valgt af et NHL-hold.

Danskere draftet i NHL

År

Team

Spiller

Nr.

Runde

1984

New York Rangers

Heinz Ehlers

188

9

1986

New York Rangers

Søren True

240

12

1987

Edmonton Oilers

Jesper Duus

241

12

1996

Montreal Canadiens

Kim Staal

92

4

2002

New York Islanders

Frans NIelsen

87

3

2004

Ottawa Senators

Peter Regin

87

3

2004

Vancouver CanucksJannik Hansen

287

9

2005

Edmonton OilersSlava Truhno

120

4

2005

Minnesota WildMorten Madsen

122

4

2005

Columbus Blue Jackets

Kiril Starkov

189

6

2007

St. Louis BluesLars Eller

13

1

 

 






Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey