Frederikshavn Ishockey Klub har ansat en træner, der får hovedansvaret for hele ungdomsafdelingen.

White Hawks vandt som bekendt sølv i sidste sæson med Heikki Mälkiä i boksen. Moderklubben FIK, der skal skabe de nye talenter, har netop skrevet en tre-årig kontrakt med Henrik Christiansen, der skal fungere som hovedansvarlig for alle hold og talenter i FIK.

- Jeg har prøvet det før, men alligevel er det her en ny situation. Da vi startede Sports College var der to tilmeldte, nu er der 25, siger Henrik Christiansen.

- Det betyder meget for klubben og byen, at vi sammen kan både lave gode hockeyspillere og samtidig være med til, at der kommer en uddannelse ud af det hele hen af vejen.

Henrik ser frem til den kommende sæson, selv om det er svært at stå i spidsen for noget der ligner en amatørafdeling.

- Det kan være svært at holde på de rigtigte gode kræfter/ trænere/ ledere som har vundet både det ene og andet med drengene fra FIK. Men lad os nu se, vi kan vel igen samles, slutter Christiansen der kvitter sit civile job for at hjælpe i den moderklub, der har givet ham så meget. Blandt andet guld i 1989.

Træneruddanelser har han dog selv taget, og det har de danske ungdomslandshold også nydt godt af. Henrik glæder sig til udfordringen, og lægger absolut ikke skjul på, at uden en erhversklub og andre lokale firmaer kunne det her slet ikke lade sig gøre.






Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey