Peter Glad fortæller til danhockey, at nordjyderne er godt forberedt til pokalkampen i morgen mod Odense.
Peter Glad havde bebudet sin afgang fra White Hawks efter sidste sæson, men samarbejdet mellem ham og træner Heikki Mäkelä og hele organisationen i White Hawks gør, at Glad napper en sæson mere.
- Vi har en god trup i år, siger Peter og fortsætter
- Vi har haft en fantastisk tur med holdet i Slovakiet, hvor vi fik mange ting til at hænge sammen. Rejse til udlandet, bo spille og træne sammen er optimalt. vi har før prøvet med fire holds turneringer på hjemmebane, men udbyttet er langt fra det samme som når man er samlet hele døgnet i noget der ligner en uge.
I vandt hele 5-0 i AaB - det var vel ok?
- Ja det var nærmest overvældende, og jeg mener vi spillede en rigtig god kamp, selv om det var en træningskamp. Men ok 0-5 i Gigantium det viser da vi er på vej, og det kan vel også give et lille psykologisk overtag for gutterne tror på sig selv.
- De nye amerikanere er faldet godt ind i truppen, og lad os nu se hvem der bliver her når prøvetiden er overstået - vi får se - hockey kan de spille, og socialt er det også perfekt med dem alle, siger Peter Glad.
Den ny spiller Matti Pinomaki gjorde en rigtig god indsats torsdag aften i Aalborg, på trods af han først nåede frem onsdag, og kun havde en enkelt træning i benene - så det bliver spændende at følge ham de næste par uger.
Tirsdag aften er der så pokalkamp i Frederikshavn hvor Odense kommer forbi.
- Vi går først ind nu, siger Glad på grund af vi blev nummer to i sidste sæson.
- Vi har spillet træningskamp mod gæsterne en enkelt gang i denne sæson, da spillede vi 2 gode perioder men tabte alligevel.
- Tirsdag vil vi spille 3 gode perioder for at få et godt udgangspunkt før returkampen, for vi satser da på at få fingrene i den pokal, slutter Peter Glad af til Danhockey, og han ser frem til stort fremmøde tirsdag kl. 19.00 i Iscenter Nord - det er nu det gælder igen.