8. Maj, 2010

17:03 - Redaktionen på plads

Danhockey redaktione er nu på plads i Köln. Der vil primært blive lagt opmærksomhed på billeddelen af dette VM, men der vil selvfølgelig også komme lidt nyheder som turneringen skrider frem.

Galleriet vil primært blive opdateret med billeder fra Danmarks kampe. For en fuld billeddækning, kan man med helt se på :

www.prezzy.dk

På gensyn


17. April, 2010

05:58 - Regin igen på måltavlen
Der skulle kun gå 18 sekunder af den anden kamp mellem Pittsburg og Ottawa før Peter Regin havde fordoblet sin målproduktion i slutspillet. Et præcist håndledsskud åbnede muligheden for overraskelsen, men Pittsburg vandt til sidst kampen 2-1 efter storspil af Sidney  Crossby.

15. April, 2010

06:27 - Regin skød Ottawa i gang
08:45 inde i sin hans første slutspilskamp i NHL, scorede Peter Regin sit første mål da han bragte Ottawa på 1-1 i udekampen mod Pittsburg.
Ottawa vandt kampen 5-4 og Regin sluttede på +1.

10. April, 2010

06:26 - Mål af Eller

Lars Eller fik et flot come-back til NHL, da han natten til lørdag scorede St. Louis første mål i kampen mod Anaheim Ducks.
Eller sluttede kampen med +2 og 13:07 i istid, en kamp som St. Louis vandt 6-3.

Se Lars Ellers mål her:
http://video.nhl.com/videocenter/console?hlg=20092010,2,1210&navid=sb:highlights


9. April, 2010

13:00 - Første istid til Philip Larsen

Med #36 på trøjen skøjtede Philip Larsen natten til fredag ud til sin første istid som NHL-spiller.
Larsen dannede back-par med Karlis Skrastins kampen igennem, og det blev til ialt 11:52 i istid.
Dallas vandt kampen mod Anaheim Ducks 3-2 efter straffeslag og Philip Larsen sluttede kampen med +1, da han var på isen ved Mike Modano's 1-1 mål.

Se Philip Larsen gratulere Modano her:
http://cdn.nhl.com/images/upload/2010/04/98336693_slide.jpg
http://cdn.nhl.com/images/upload/2010/04/98338408_slide.jpg


4. April, 2010

17:00 - Philip Larsen til Dallas

Danskeren fik i den forløbne sæson et mål og ni assist for Frölunda og var med i 7 slutspilskampe, inden Frölunda blev slået ud. Ifølge NHL-klubbens egen hjemmeside træner den danske back med holdet når det vender tilbage til Dallas fra udebaneopgøret mod St. Louis Blues, som blev tabt med 1-2.


8. Marts, 2010

14:05 - Jannik Hansen matchvinder

Føringsmålet til 3-2 små 6 minutter før tid cementerede Vancouver Canucks' comeback i kampen mod Nashville Predators. Danskeren var alene med målmanden og fik scoret på returpucken efter hans eget slagskud. Vancouver vandt kampen med 4-2. Jannik Hansen blev hædret med kampens 2nd Star.


12:56 - Fedorchuk på vej til DEL

Dean Fedorchuk skal i den kommende sæson stå i spidsen for Kassel Huskies i den bedste tyske liga, DEL. Fedorchuk er ikke et ukendt navn i Tyskland. Han har spillet i Neuwied, Heilbronn og Bietigheim i årene 1995-2001.
Neuwied og Fedorchuk blev mestre i den næstbedste tyske række i 1997 og 98 og det er her kontakten blev skabt til Kassel's nuværende sportschef, Fabian Dahlem, som nu har hentet Fedorchuk til det midttyske. Ifølge den tyske avis HNA er der dog ikke underskrevet kontrakt endnu, klubben gennemfører for tiden et ejerskifte og når det er afsluttet, kommer formaliteterne endelig på plads.


2. Marts, 2010

22:02 - Sæsonens kvartfinaleopgør er fundet

SønderjyskE - Rungsted Cobras
AaB Ishockey - Hvidovre Ligahockey
Frederikshavn Whitehawks - Rødovre Mighty Bulls
EfB Ishockey - Herning Bluefox

Åbningskampene i kvartfinaleserien fløjtes igang fredag den 5. marts.


22. Februar, 2010

16:00 - Pointstime af Bødker

I nu syv kampe i træk er Mikkel Bødker blevet noteret for point for sit hold San Antonio Rampage i AHL. Danskeren var med til at udbygge San Antonios føring til 3-1 i søndagens kamp mod Chicago Wolves. Hjemmeholdet fik dog vendt kampen og San Antonio endte med at tabe kampen 4-7. 


31. Januar, 2010

18:59 - Hansen hurtig i form igen

I torsdags sendte Vancouver Canucks Jannik Hansen ned til et ophold hos Manitoba Moose i AHL på et såkaldt "conditioning assignment". I går, i sin anden kamp i denne sæson for Manitoba var danskerens to assists med til at sikre en 6-4 sejr over Wilkes-Barre/Scranton. Hansen var med i forarbejdet til målet til 4-2 og stod for oplægget til kampens sidste scoring.


07:04 - Mikkel Bødker tilbage med maner
Efter 6:47 af kampen mod NY Rangers scorede Mikkel Bødker sæsonens første mål i NHL. Målet faldt kun 41 sekunder efter, at Shane Doan havde bragt Phoenix på 1-0.
Phoenix vandt kampen 3-2 efter to sene reduceringer af Rangers.

29. Januar, 2010

20:34 - Mikkel Bødker tilbage i NHL
Phoenix Coyotes har i dag kaldt Mikkel Bødker op fra San Antonio Rampage i AHL. Bødker har tidligere i denne sæson spillet 10 kampe for Phoenix og blev her noteret for to assist. I San Antonio er det blevet til foreløbig 4 mål og 9 assist i 34 kampe.

19:39 - Hansen må en tur i AHL

Vancouver Canucks har degraderet Jannik Hansen til Manitoba Moose i AHL. Danskeren skal på en såkaldt "conditioning assignment", hvilket bl.a. betyder at han er tilbage hos Canucks indenfor to uger.
Hansen har siddet udenfor i mange af de seneste kampe og Pavol Demitra's tilbagevenden til holdet fornyligt har sendt danskeren længere ned i holdets hierarki. I 24 kampe denne sæson er det indtil videre blevet til ni point for Canucks.
Jannik Hansen har tidligere spillet for Manitoba Moose og her er det blevet til 78 point i 124 kampe.


15:07 - Odense fyrer Fedorchuk

Med øjeblikkelig virkning har Odense Bulldogs suspenderet cheftræner Dean Fedorchuk.

I en pressemeddelelse lyder det:

"En enig bestyrelse i Bulldogs Odense ApS har med virkning fra fredag den 29. januar 2010 suspenderet Dean Fedorchuk som cheftræner.

Bulldogs Odense mangler i grundspillet at afvikle 6 udekampe og 4 hjemmekampe. Det sportslige mål for disse kampe vil fortsat være deltagelse i slutspillet."

Pär Johansson overtager foreløbig posten, med René Jensen som assistent i aftenens opgør i Hørsholm.


3. Januar, 2010

10:16 - Stor kamp af Frans Nielsen
Frans Nielsen var i hopla, da Islanders havde besøg af Atlanta. Nielsen havde assist på målene til 1-0, 4-1 og 5-2, og da kampen skulle afgøres på straffeslag, var det også Hr. Nielsen der satte det afgørende straffeslag.

28. December, 2009

06:59 - Dårligste start i nyere tid
Sebastian Dahm's kollega i Alaskas mål, Scott Ried, fik en mareritsagtig start på kampen mod Victoria. Efter 37 sekunder havde han lukket 2 mål ind på 2 skud, og så fik Dahm ellers chancen i målet.
Alaska tabte kampen 3-7, men Dahm sluttede dog med en redningsprocent på 91,9.

26. November, 2009

21:18 - Point til Jakobsen og mål af Madsen

Julian Jakobsen var klar igen for Södertälje, og come-back'et blev fejret på fineste vis, da han assisterede på SSK's mål til 2-0 mod MODO og Morten Madsen.
Morten Madsen spillede igen en stor kamp, og udlignede midt i anden periode til 2-2. Södertälje vandt kampen 3-2.


07:25 - Dahm kaldt op til AHL.
Sebastian Dahm var for første gang denne sæson klædt om til en kamp i AHL. Hannu Toivonen fik dog valget i Preoria's mål af træneren, men om det var en klog beslutning er svært at sige. Preoria blev kørt over af Abbotsford og tabte med 2-6.
Lars Eller havde desuden assist på måæet til 1-2.

25. November, 2009

07:15 - Morten Madsen tog over efter Foppa
I Peter Forsbergs fravær, var Morten Madsen MODO's store profil, da Linköping var på besøg. Først assisterede Madsen på målet til 1-0 efter 3:40, og efter 36:34 udlignede han til 2-2. Kampen sluttede 3-3.

24. November, 2009

08:52 - Mål af Regin
Peter Regin bragte med sin tredie sæsonscoring Ottawa på 1-0 i kampen mod Washington. Efter en flot indsats i kampen, som Ottawa vandt 4-3 i OT, blev Regin desuden kåret til kampens 2'nd star.
Peter Regin er nu oppe på 3 mål og 2 assists i 16 kampe denne sæson.

21. November, 2009

07:40 - Ny assist til Hansen
Jannik Hansen havde assist på Henrik Sedin's mål til 3-2, da Vancouver slog Colorado 5-2. Hansen har nu 3 points i 3 kampe denne sæson.

15. November, 2009

08:13 - Stor kamp af Dahm

Sebastian Dahm var kampens store profil, da Alaska slog Bakersfield med hele 7-1. Dahm reddede 36 af 37 skud, hvilket gav en redningsprocent på hele 97,3. Bakersfield havde også to straffeslag under kampen, men begge blev reddet af Dahm, der blev valgt som kampens 1. star.


06:51 - Mål og assist af Jannik Hansen
Sæsonens første mål fra Jannik Hansen blev samtidig game-winning, da Canucs besejrede Colorado med hele 8-2. 10:59 inde i første periode scorede Hansen til 3-0, og han havde også assist på målet til 5-2.

06:38 - Assist af Frans Nielsen
Frans Nielsen fik sæsonens femte assist, da han var med i opspillet til Islanders reducering til 3-4 mod Florida. Kampen skulle afgøres på straffeslag, og her har Frans Nielsen den eneste fra Islanders, der kunne passere Tomas Voloun i Floridas mål. Desværre var Florida anderledes skarpe på sine forsøg, og kunne derfor tage ekstra pointet.

7. November, 2009

08:15 - Mål af Frans Nielsen
Frans Nielsen åbnede scoringen, da han med sit tredie mål denne sæson bragte Islanders på 0-1 mod Devils. Desværre blev det Islanders eneste mål i kampen, og Devils vandt kampen 2-1.

5. November, 2009

11:35 - Klø til Danmark

Det danske landshold tabte onsdag aften til Schweiz med tenniscifrene 1-6 i en venskabskamp. Det enlige danske mål blev scoret af Nichlas Hardt på forarbejde af Alexander Sundberg.


11:30 - NHL-debut af Lars Eller

Torsdag aften får Lars Eller sin første kamp for St. Louis Blues, hjemme mod Calgary Flames. Eller blev onsdag kaldt op fra Peoria Rivermen i AHL, hvor det er blevet til 11 point i lige så mange kampe, fordelt på 3 mål og 8 assist.


31. Oktober, 2009

10:49 - To points til Lars Eller
Med hans tredie mål for sæsonen, scorede Lars Eller til 2-0, da Preoria var på besøg hos Lake Erie i AHL. Eller havde desuden assist på målet til 4-4.

10:39 - Frans Nielsen dobbelt målscorer
Efter 27:12 bragte Frans Nielsen NY Islanders på 2-1 mod Washington Capitals, og efter 37:50 scorede han til 3-3. Kampen gik til OT, hvor Mrk Streit kunne sikre Islanders sejren med en scoring efter 53 sekunder.

23. Oktober, 2009

15:50 - Hverdag igen hos Islanders

Allerede dagen efter den første sejr i seks måneder blev det hverdag igen for New York Islanders. I udekampen hos Nashville Predators blev det til et nederlag på 1-5. Frans Nielsen fik lidt over 13 minutter på isen og afsonede en 2 minutters holdstraf. Islanders' enlige mål blev scoret af Josh Bailey.

Bedre gik det for Peter Regin i den første kamp efter sin skadespause. Ottawa Senators tabte godt nok kampen med 5-6 i overtiden, men danskeren kunne føje endnu et point til kontoen ved at lægge op til scoringen til 2-3 kort inde i tredje periode.


06:39 - Øjeblikkelig succes til Morten Madsen

Morten Madsen skulle bare spille 36:39 i MODO-trøjen før den første scoring kom. Madsen havde desuden assist på kampens sidste mål, der blev sat ind af Per Svartvadet. MODO tabte kampen 3-6


06:29 - Mål af Bødker
Mads Bødker scorede et af sine sjældne mål, da Rögle fik et point med hjem fra Gävle. Målet faldt efter 55:46 og var Bødkers første mål denne sæson.

22. Oktober, 2009

13:01 - Fortsat success for Lars Eller

Foran 3696 tilskuere vandt Peoria Rivermen onsdag aften mod Rockford IceHogs med 4-1. Lars Eller blev noteret for en assist ved scoringen til 2-0, og er nu op på ialt 6 point, fordelt på en scoring og fem assist. Peoria Rivermen ligger på en fjerdeplads i AHL's West Division, der føres an af San Antonio Rampage, der har Mikkel Bødker i truppen.


08:45 - Sejr i comeback
New York Islanders og Frans Nielsen vandt i nat 4-3 hjemme over Carolina Hurricanes. Kampen skulle ud i overtid og straffeslag før der var fundet en afgørelse. Islanders var ellers foran 3-1 seks minutter før tid men Carolina tvang kampen ud i OT med to scoringer indenfor et minut. Med sin scoring på straffe var Frans Nielsen med til at sikre Islanders den første sejr siden April i år.

17. Oktober, 2009

12:42 - Drømmestart til Dahm
Sebastian Dahn fik en perfekt start for sit nye hold, Alaska Aces i ECHL, da de mødte Victoria i sæsonens første kamp.
Dahm reddede 30 af 31 skud og var stærkt medvirkende til at Alaska kunne vinde kampen 2-1 foran 5163 tilfredse tilskuere

13. Oktober, 2009

21:01 - Shot-out til Galbraith
Med 31 redninger på lige så mange skud, blev Patrick Galbraith dagens helt hos Björklöven. Umeå-holdet kunne dermed drage hjemad med en spinkel 0-1 sejr over Almtuna.

9. Oktober, 2009

07:00 - Mål af Regin

Peter Regin har for alvor fået gang i målproduktionen i NHL. Natten til fredag gik det ud over Frans Nielsens Islanders, da Regin scorede til 1-0 efter 7:53.
Ottawa vandt kampen 3-2 efter OT

Målet kan ses her:
http://www.nhl.tv/team/console.jsp?hlg=20092010,2,37&event=OTT31&fr=false


8. Oktober, 2009

22:30 - Første mål af Starkov
Kirill Starkov åbnede, med sit første mål i sæsonen, scoringen 5:02 inde i kampen mod MODO. Timrå kunne dog ikke holde føringen, og tabte kampen 4-5 efter overtid.

06:43 - Blandet dansker-dag

Kim Staal fik endelig netmaskerne til at blafre, da han reducerede til 2-1 i Malmö's kamp mod Bofors. Kort efter udlignede Nichlas Hardt til 2-2 i undertal, men scoringerne var ikke nok for Malmö, da Bofors kunne spille en 5-3 sejr hjem. Morten Green og Jesper Damgaard fik hver en 2 minutters udvisning.

Stefan Lassen blev ikke noteret i kamprapporten, da Leksand slog Oskarshamn med beskedne 2-1.


6. Oktober, 2009

10:51 - Martin Skygge til Hvidovre

Udover en enkel sæson i netop Hvidovre i 97/98 har Skygge det meste af sin karriere spillet i naboklubben i Rødovre.
Med sine mere end 500 kampe i den bedste danske række forventes han at tilføre en del rutine til holdet. Kommer spillerlicensen på plads inden da er Skygge en del af truppen der går på is i Herning i fredagens spillerunde.


2. Oktober, 2009

08:49 - Point til Julian Jakobsen
Julian Jakobsen og Södertälje var på besøg hos Timrå, der havde Kirill Starkov placeret i trediekæden. Timrå vandt kampen 3-1, men Julian Jakobsen fik assisteret på SSK's enlige mål, der faldt efter 37:13.

29. September, 2009

21:52 - Patrick Galbraith fik ørerne i maskinen
Växjö var som ventet en lidt for stor mundfuld for Björklöven. Desværre for Patrick Galbraith gik dette kraftigt ud over en ellers udemærket redningsprocent, da Växjö scorede 4 mål på 25 skud.
Björklöven tabte kampen 4-3 efter et sent reduceringsmål.

21:42 - Point til Julian Jakobsen
Julian Jakobsen fik sit første point i Södertälje trøjen, da det tirsdag aften blev til et 2-3 nederlag i OT mod Mads Bødker og Rögle.
Jakobsen havde assist på målet til 1-1 efter 28:35. Mads Bødker blev ikke noteret i kamprapporten.

28. September, 2009

08:50 - Hansen brækkede hånden

Vancouver Canucks spillede deres sidste preseason kamp i nat mod Edmonton Oilers, som vandt kampen 5-4 i overtid. Kampen endte dog for Jannik Hansens vedkommende mod slutningen af 3. periode, da han kastede sig ud i et regulært NHL slagsmål mod Oilers' Gilbert Brule. Hansen blev af journalisterne kaldt for vinder af kampen, men desværre brækkede han hånden undervejs, og forventes dermed ude minimum fire til fem uger. Dermed misser han sæsonstarten. Slåskampen kan ses her.


25. September, 2009

22:17 - Mads Christensen igen på måltavlen
Mads Christensen er fortsat brandvarm i DEL. Med sit femte sæsonmål var han kraftigt medvirkende til, at Iserlohn slog Krefeld med 5-3. I syv kampe har Mads Christensen nu scoret 5 mål og 7 assists, hvilket bringer ham på en delt andenplads på DEL's topscorerliste.

23. September, 2009

10:22 - Første sejr til Redhawks
Morten Green scorede til 2-2, den tidligere Bulldogsspiller Teemu Kesä havde assist på pålet til 2-3 og Kim Staal havde assist på målet til 2-4, da malmö redhawks fik sæsonens første sejr.
Jesper Damgaard startede kampen på bænken, men midtvejs i kampen blevv det igen til istid til den rutinerede dansker.

10:20 - Blandet start til Patrick Galbraith
I sin første kamp for Björklöven var Patrick Galbraith på det nærmeste uovervindelig. Et enkelt indsluppet mål på 18 skud var med til at sikre sejren på 4-1 over Sundsvall.
Værre gik det, da Björklöven var på besøg hos Trjoa/Ljungby. I den sidste periode faldt Björklöven totalt fra hinanden, og Troja kunne skøjte en 4-1 sejr hjem.
Galbraith har efter to kampe reddet 88,37% og har en GAA på 2,50.

7. September, 2009

06:43 - Mads Christensen fortsætter stilen.

Iserlohn Roosters har fået en super start på sæsonen, ikke mindst takket være Mads Christensen. Søndag gik det ud over Straubing Tigers, der hjemme blev slået med sikre 0-3.
Mads Christensen havde assist på målet til 0-2 og er nu oppe på 5 points.


5. September, 2009

09:16 - Kasper Degn fortsat varm

2. Bundesliga nærmer sig sæsonstarten, og Kasper Degn fortsætter den fine stil fra VM. Efter Bietigheim Steelers 7 træningskampe, er Kasper Degn holdets topscorer med 3 mål og 5 assists.
Bietigheim starter sæsonen fredag d. 11/9 hjemme mod Landshut.




Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by: pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey