Danhockey ishockey nyheder
-
Danhockey ishockey butik - udstyr, stave, beskyttelse, merchandise m.m.
Nyheder
Alle nyheder
Korte nyheder
Landshold
NHL
NHL Draft
Forsiden
Stillinger
AL-Bank Ligaen 09/10
Kampprogram
Tipsstilling 09/10
Tip kampe
Topscorerlisten
Klubber
AAB Ishockey
EfB Ishockey
Frederikshavn
Herning
Hvidovre
Nordsjælland
Odense
Rødovre
SønderjyskE
Ã?vrigt
Danskerne i Udlandet
Danske Mestre
Ã?rets Spiller
Danhockey
Nyheder om sitet
Om danhockey
Galleri
Gæstebog
Opret profil
Holdet bag
Tips regler
Weblogs
30. September, 2006
16:29 - Assist af Staal og Nielsen
Kim Staal blev i nat noteret for en enkelt assist, da Milwaukee Admirals slog Grand Rapids Griffins med 8-5, efter at have været bagud med 3-0.
Frans Nielsen blev også noteret for en assist i nat, da Bridgeport Sound Tigers slog Albany River Rats med 4-3. Nielsens assist faldt på sejrsmålet.
29. September, 2006
21:55 - Konowalchuk stopper
Colorado Avalanche's Steve Konowalchuk har annonceret at han stopper karieren øjeblikketligt. En hjertefejl der blev opdaget ved en EKG scanning under det obligatoriske lægetjek, viser efter yderligere tests at være 'Lang QT Syndrom', hvilket betyder at der kan være lange intevaller mellem hjerteslag. Det kan medføre pludselig besvimelse eller i værste fald, dødsfald. Lang QT Syndrom siges at være en arvelig sygdom.
Steve Konowalchuk nåede at spille 13 sæsoner i verdens hårdeste ishockey liga.
21:52 - Leksand til tops
Med en storsejr på hele 3-10 lagde Leksand Stars sig alene i spidsen af HockeyAllsvenskan. Sejren blev grundlagt i de første 22 minutter af kampen. Fire af Leksands fem overtalssituationer i den første del af kampen forstod holdet at udnytte og førte med 0-4 kort inde i anden periode og først efter 32 minutter fik Hammarby lov at nette, til stillingen 1-5. Morten Green kom på tavlen med scoringen til 0-4 og var med i forarbejdet til scoringerne ved 1-9 og 2-10. Hirsch endte op med en redningsprocent på 88,5. Hammarby´s 2 sidste mål faldt i powerplay, og Hirsch fik absolut ingen hjælp af sit forsvar ved nogle af scoringerne.
13:44 - Ny direktør til Herlev
Herlev Hornets oplyser, at de skal ud og finde en ny direktør idet Peter Nielsen har opsagt sin stilling med udgangen af september måned 2006. Nielsen formåede seneste at bidrage med et positivt økonomisk resultat ovenpå en sportlig elendig sæson 2005-06.
28. September, 2006
22:55 - JC Ruid til USA
Amerikaneren, John Christian Ruid, der i sidste sæson spillede i Frederikshavn og AaB Ishockey, skifter til Fort Wayne Komets i UHL, en liga han også spillede i inden han kom til europa og ophold i Østrig og Danmark.
19:43 - Joel Salonen til Italien
Den finske wing Joel Salonen, der tidligere har optrådt for Herlev (2002-03), skifter fra hollandske Tilburg Trappers og til All Stars Piemonte i italiensk hockey. Salonen lavede 26 point (10+16) i 26 kampe i 2002-03 for Herlev.
27. September, 2006
21:54 - Leksand og Rögle kom godt i gang
Begge danskerhold i HockeyAllsvenskan lagde her til aften ud med hjemmesejr i sæsonens første runde. Leksand, med Peter Hirsch på mål og Morten Green på plads i andenkæden, vandt med 3-1 (1-1, 2-0, 0-0) over Västerås. Rögle, der har Mads Bødker i førstefemmeren, kunne sende Nybro Vikings hjem med en afklapsning med cifrene 6-3 (1-0, 2-1, 3-2). Allerede på fredag skal Leksand på den næste opgave, ude hos Hammarby, og på søndag gæster Rögle Huddinge.
07:22 - Jannik i kamp
I nattens preseason-kamp mellem Vancouver Canucks og San Jose Sharks var Jannik Hansen atter med i truppen. Den unge dansker fik 5:46 på banen fordelt på ni skift, og Jannik blev noteret for at uddele to hits. Canucks tabte kampen 0-2 - sidste pind blev sat ind i tomt mål 14 sekunder før tid.
Vancouver Canucks skal spille kamp igen i nat (kl. 3 dansk tid, red.) ude mod Edmonton Oilers.
26. September, 2006
13:52 - Kasper Degn ude på ubestemt tid
En lyskenskade fra sidste års slutspil driller så meget, at Kasper Degn er ude på ubestemt tid, er der at læse på Nordsjællands nye hjemmeside.
25. September, 2006
15:51 - Niemelä til KooKoo
Den finske målmand Tommi Niemelä, der var på en 1 måneds prøvekontrakt i SønderjyskE har fået kontrakt i Finland hos KooKoo i Mestis (finske anden liga). 23-årige Niemelä, der kom fra svenske Gislaveds SK blev vejet for let i det sønderjyske og blev erstattet af Mikael Vuorio. Tommi Niemelä bliver i øvrigt ny holdkammerat med Mikko Mattila, der sidste sæson spillede i Odense.
24. September, 2006
08:22 - Nyt mål af Starkov
Kirill Starkov og Red Deer Rebels tog i nat hjemme imod Calgary Hitmen, og billedet var det samme som fra natten før. Starkov blev noteret for et mål i et 3-2 nederlag.
Dermed har Kirill Starkov to mål i to kampe.
23. September, 2006
23:50 - Slava Truhno siet fra
Slava Truhno er færdig hos Edmonton Oilers for denne gang, og er en af i alt 8 der er blevet siet fra i dag. Dermed tager Truhno til Gatineau Olympiques i QMJHL.
10:19 - Mål af Starkov i WHL debut
Kirill Starkov blev i nat noteret for et enkelt mål da Red Deer Rebels tabte 3-2 til Calgary Hitmen i sæsonpræmieren i Western Hockey League.
Kirill Starkov blev kampens 3rd star.
04:40 - Sebastian Dahm startede med sejr
Sebastian Dahm og hans nye klub Sarnia Sting fik den perfekte start på sæsonen, da de i nat vandt med 7-3 over Plymouth Whalers. Dahm stoppede 21 og 24 skud på mål.
Christian Seest Olsens hold Erie Otters lagde også ud med en sejr, da de slog Windsor Spitfires med 5-2. Olsen spillede ikke med i nat.
04:05 - Islanders tabte i første kamp
New York Islanders med Frans Nielsen i 4. kæden, blev i nat slagtet af Boston Bruins der vandt 5-1. Frans Nielsen blev ikke noteret for noget som helst i kampen.
22. September, 2006
23:43 - Manglende dommer
Da klokken var 19 i Rødovre Skøjte Arena, kunne aftenens kamp ikke fløjtes igang. Hoveddommer, Michael Nielsen, var ikke på plads. Dommeren fra Herning havde taget fejl af tidspunkterne og troede, at kampen først skulle begynde kl. 20.
Ti minutter over syv løb spillerne på banen, og kvart over oprindelig kampstart, blev spillet sat igang.
08:28 - Jannik scorede i debut
Jannik Hansen blev noteret for sit første mål i en NHL-trøje i nat, da han sammen med Vancouver Canucks tabte 4-3 til San Jose Sharks i Vancouvers anden træningskamp - Jannik Hansens første.
Ud over sit mål, blev Jannik Hansen også noteret for en 2 minutters udvisning, for goaltender-interference, da han "crashede" målet i forsøget på at slå en returpuck i nettet.
21. September, 2006
23:49 - Assist af Damgaard
Augsburger Panthers tog her til aften, sæsonens første sejr i DEL, da de slog Straubing Tigers med 5-2. Jesper Damgaard blev noteret for en assist på målet til 2-1 som blev scoret af Arvids Rekis.
19:50 - Staal sidder over
Kim Staal spiller ikke med i nat når Nashville Predators spiller deres anden pre-season kamp imod Columbus Blue Jackets.
17:19 - 2 nye point af Madsen
Morten Madsen har fået en fantastisk start i QMJHL og i nat blev det til et mål og en assist, da Victoriaville Tigres tabte med 7-3 til Moncton Wildcats. Morten Madsen har i 3 kampe lavet 3 mål og 4 assister, det placerer ham i øjeblikket som nummer tre på topscorerlisten i QMJHL.
09:16 - Protest over karantæne
Odense træner, Ulf Weinstock, fik en matchstraf i tirsdagens kamp mod SønderjyskE, og det betyder, at han står til mindst en spilledags karantæne. Matchstraffen kom efter en situation, hvor Dean Fedorchuck løb ind på isen, mens der var et håndgemæng i gang.
Ulf Weinstock kendte ikke til den danske regel om, at træneren bliver gjort ansvarlig, hvis spillere hopper på banen for at uddele "håndmadder", og Ole Andersen fra Odense siger til Fyens Stiftstidende:
"Men der bør jo stadig ligge en aktiv handling fra trænerens side, hvis han skal straffes. Spillerne er jo voksne mennesker, og en træner kan jo ikke hindre dem i at ryge ind på isen, hvis de absolut vil derind."
20. September, 2006
13:14 - Starkov færdig i camp
Kirill Starkov blev siet fra Columbus Camp, så der nu resterer 53 spillere. I går røg der Derek Dorsett (Medicine Hat/Western Hockey League), Ben Wright (Lethbridge/Western Hockey League) og Kirill Starkov (Red Deer/Western Hockey League).
09:23 - Frans gør sig bemærket
På den femte dag i Islanders "training camp" gjorde Frans Nielsen sig positivt bemærket, idet han ikke bare assisterede på et mål, men også scorede et flot mål i straffeslagskonkurrencen, der fik tilskuerne op af stolene.
Det er også blevet noteret, at kæden med Frans Nielsen, Richard Park og Masi Marjamaki, havde gode forsøg på mål, både i spil fem mod fem og i overtal.
19. September, 2006
21:34 - Mål af Regin
Med målet til 2-0 efter 33.43 var Peter Regin med til at sikre Timrå sejren i sæsonåbneren over MODO. Kampen sluttede i et sandt udvisningsmareridt, men Timrå kunne ikke udnytte de mange udvisningsminutter til MODO.
20:48 - Trøje #7 fredet i Odense
Inden tirsdagens kamp mod SønderjyskE blev der holdt en højtidelighed for Lars Oxholm i Stiften Stadium, hvor hans trøje blev hejst op i hallen. Fremover vil der ikke blivet spillet med #7 i Odense Bulldogs, som en hyldest til den mangeårige kaptajn. Lars Oxholm nåede at spille 499 kampe for Odense Bulldogs siden han kom til holdet i 1994.
15:20 - Todd Simpson til Scorpions
Hannover Scorpions kunne i dag afsløre, at den tidligere Herning spiller, Todd Simpson, tørner ud for den tyske klub. NHL veteranen har tidligere slået sine folder i Calgary Flames, Florida Panthers, Phoenix Coyotes, Anaheim Mighty Ducks, Ottawa Senators, Chicago Blackhawks og Montreal Canadiens.
15:11 - Urban Omark klar hos Hornets
Nyankomne Urban Omark har fået sin licens på plads i Herlev, og er derfor klar mod Nordsjælland Cobras.
12:28 - AaB Ishockey tillader bøller
Fodboldbøller der er nægtet adgang til Aalborg Stadion er velkommen blandt AaB Ishockeys tilhængere. I fanklubben Red Knights er man glade for at have ballademagerne med, når fanklubben følger AaB Ishockey på udebane. "Jeg kender dem kun som søde og rare drenge, som er rigtig gode til at støtte AaB på udebane" siger supporterklubbens formand, Jan Andersen til DR Nord.
18. September, 2006
20:48 - Benjamin Hammargren til Jets
Nicklas Monberg, som skulle have styrket defensiven i Amar Jets, må desværre af arbejdsmæssige årsager flyttet tilbage til Norge. Ny defensiv spiller i Jets er derfor Benjamin Hammargren, der tidligere har spillet for Aarhus og Frederikshavn. I sidste sæson spillede Benjamin i den franske 1. division for Montpellier Vipers, men et arbejde i København har fået ham til at tørne ud for Amar Jets i den kommende sæson.
12:09 - Esbjerg vil stoppe Hahn
Rødovre er på besøg i Esbjerg i morgen tirsdag og Christer Eriksson har taktikken klar mod sjællænderne.
- I Rødovre er det sådan, at femmeren med Derek Hahn står for langt de fleste point, så kan vi neutralisere den, er vi nået vidt. Men ellers skal vi taktisk ikke fokusere så meget på modstandere, vi ikke kender, i første turneringsrunde, siger Christer Eriksson.
Esbjerg må undvære Sami Karjalainen der har fået to spilledages karantæne. Pladsen overtages af Kimmo Happo.
00:44 - 2 mål og 1 assist af Madsen
Morten Madsen har fået en fantastisk start i QMJHL. Her til aften blev det til 2 mål og 1 assist af den unge dansker, der nu er oppe på 2 mål og 3 assists efter 2 kampe. Victoriaville Tigres slog sidste års mestre fra Quebec Remparts med 6-0.
Morten Madsen blev kampens 2nd star.
17. September, 2006
23:44 - Assist af Hansen
Jannik Hansen blev noteret for en assist i dag, da den årlige blå mod hvid "scrimmage" blev spillet. Kampen endte 1-0 til hvidt hold, så det var en assist til det afgørende mål, som blev scoret blot 8 minutter før tid.
Han forsætter i øvrigt det fysiske spil, og blev bemærket i lørdagens interne træningskamp ved at sætte et brag af en tackling på Chris Ray, der kunne høres i hele hallen.
Canucks har et sidste træningspas i morgen, inden turen går til Calgary hvor Vancouver spiller første pre-season kamp tirsdag.
21:54 - Staal i kamp for Nashville
Kim Staal er blevet inviteret med til Columbus i aften, hvor Nashville Predators besøger Columbus Blue Jackets. Det er dog ikke et hold spækket med de store kanoner, og bliver betegnet som den eneste og største chance for at forsætte i campen, da de første cuts efterhånden skal til at ske.
Dermed bliver Kim Staal den første dansker, der får en regulær NHL-preseason kamp.
20:40 - Århus Elite sejrede i lokalopgør
I det velnok første lokalopgør i Århus skøjtehal nogensinde, sejrede Århus Elite Ishockey 5-4 over rivalerne fra Team Crocodiles Ishockey.
14:22 - Update på Sulan
Frederikshavns Petr Sulan var, som vi skrev i går, temmelig uheldig til træning og røg en tur på hospitalet med et læderet knæ.
Han skal gå med skinne på benet de næste 14 dage og er helt sikker ikke klar til tirsdagens opgør.
På tirsdag skal han også til scanning og der får han sin endelige "dom".
Det forlyder fra det nordjyske, at man søger efter endnu en backup målmand.
00:25 - Staal på is i Nashville
Kim Staal var med i lørdagens træning hos Nashville. En scanning af hans ene knæ skulle godkendes, hvilket holdt ham ude i går.
16. September, 2006
15:43 - Sulan skadet
Whitehawks nyindkøb, Petr Sulan, blev skadet til dagens træning efter en kollision med en anden tjekke, Martin Spanhel. Sulan, der var hentet som erstatning for den skadede Lubomir Pisar, beskadigede et ledbånd og blev hastet på hospitalet med stærke smerter.
10:42 - 2 assists til Morten Madsen
Morten Madsen fik i nat debut i QMJHL, efter han i torsdags blev siet fra Minnesotas trup og ikke kom med til selve campen.
Det blev til personlig succes for den unge dansker der blev noteret for 2 assists, i et 6-3 nederlag til Shawinigan Cataractes.
09:33 - Staal sad udenfor hos Nashville
Kim Staal var ikke med på campens første dag hos Nashville Predators. De afventer resultatet af hans lægetjek fra i torsdags.
"Vi er bare forsigtige og gør det rigtige med disse spillere" - udtaler Barry Trotz, Nashvilles head coach.
Kim Staal sad dog ikke udenfor alene. Også Svenskeren Victor Sjödin afventer resultatet. Forhåbenligt er Staal med i dagens program hos Predators.
00:43 - Smidt snart klar igen
Michael Smidt, der for øjeblikket døjer med en knæskade kunne i aften se sit hold, Rødovre Mighty Bulls, slå ærkerivalerne fra Nordsjælland. Om sin skade kunne han fortælle, at det går godt, og at det går hurtigt fremad. Smidt regner med at træne med igen i næste uge og regner med at være klar til kamp om ca. to uger.
14. September, 2006
22:24 - Madsen siet fra
Morten Madsens ambition om at spille sig på Minnesota Wild's farmerhold - Houston Aeros - lykkedes ikke i denne omgang. Den unge dansker blev siet fra, da Minnesota skar truppen ned til de 50 mand, der skal være med i Minnesotas camp. Denne camp skal afgøre, hvem der er på holdlisten, når NHL går i gang.
Dermed vil Morten Madsen være at finde i Victoriaville Tigres, som spiller i QMJHL, da han ikke er blevet inviteret til Houstons egen training camp.
15:30 - Ingen kontrakt til Semjonovs
Sidste uge meddelte IFK Arboga at man mundligt var nået til enighed med den tidligere Vojens-angriber lettiske Aleksandr Semjonovs. Det bliver dog ikke til en kontrakt i denne omgang, da Semjonovs som minimum ønsker en kontrakt som svarer til den han tidligere har haft hos Arboga. Dette ønsker klubben ikke at honorerer.
13. September, 2006
11:03 - Rekordkontrakt i NHL
New York Islanders' målmand Rick DiPietro bliver i klubben frem til 2021, altså i realiteten resten af sin aktive karriere. Den 25-årige underskrev i går en kontrakt med klubben for de næste 15 år med en årlig løn på knap 4.5 mio. dollars. Kontrakten er dermed den med længste løbetid i NHL's historie.
09:23 - Tirsdagens update fra Canucks
Hansen scorede et flot mål i tirsdagens "scrimmage", men var ellers ret anonym. Samtidigt blev de første cuts annocereret, og her var Jannik Hansen ikke inkluderet - dermed er han blandt de 50 spillere der skal i Canucks "main camp", med chance for at debutere i en NHL forsæson kamp.
12. September, 2006
23:48 - To mål af Hansen
I mandagens kamp i Canucks' prospect camp, scorede Jannik Hansen to gange for det blå hold, der vandt over de hvide 6-2. Efter et par småsløve dage, vendte han altså tilbage. Rapporter fra Vancouver siger at hans spil svinger meget; han er usynlig i perioder, og så pludselig er han den bedste på isen.
13:30 - Så blev det officielt at Sami forlader Hornets
Herlev Hornets har nu officielt sagt farvel til Sami Leinonen. Sportschef Jan Larsen fortæller, at hvis man bare kan finde en spiller på Sami's niveau, der kan tiltræde inden for de første fem kampe, vil man være tilfreds. Man har allerede en erstatning i kikkerten.
00:00 - Kaspars Astashenko til Slovakiet
Den tidligere Esbjerg-back, lettiske Kaspars Astashenko, skifter fra HPK i den finske SM-liiga til slovakkisk hockey og Slovan Bratislava, det oplyser klubben i dag på deres hjemmeside. Astashenko spillede i 2004-05 hos Esbjerg med 13 point (3+10) som resultat i 24 kampe.
11. September, 2006
23:14 - Pasi Lahtela færdig i Stjernen
Den finske træner, Pasi Lahtela, er efter 2 nederlag i de første 2 kampe færdig som træner for Stjernen i Norge. Lahtela kom til Stjernen fra Odense Bulldogs som han førte til sejr i sidste års pokalturnering, efter at han overtog posten midt i sæsonen.
12:02 - To dage til Down
Blaine Down fra Herning Bluefox fik to spilledages karantæne for sin "skalle" i kampen mod Odense.
Det betyder at han ikke er til rådighed i Hernings kampe mod EfB Ishockey og AaB Ishockey.
9. September, 2006
23:48 - Hansen imponerer i camp
Canucks har netop startet årets prospect camp, hvor Jannik Hansen også deltager. På andendagen var de håbefulde på is, og her var Hansen en af de bedste forwards. Rapporter fortæller at han forecheckede, backcheckede og skabte spil ud af ingenting. Ydermere trak han tre udvisninger, og var den eneste der scorede på keeper Julian Ellis (på et straffeslag). Allerede nu forventes det at han fortsætter i Canucks' camp med de "store drenge", og dermed ikke bliver siet fra i prospect campen.
Søg
Bruger profil:
Bruger:
Password
Login
Arkiverede nyheder
2010
»
2010 Juli
»
2010 Juni
»
2010 Maj
»
2010 April
»
2010 Marts
»
2010 Februar
»
2010 Januar
2009
»
2009 December
»
2009 November
»
2009 Oktober
»
2009 September
»
2009 August
»
2009 Juli
»
2009 Juni
»
2009 Maj
»
2009 April
»
2009 Marts
»
2009 Februar
»
2009 Januar
2008
»
2008 December
»
2008 November
»
2008 Oktober
»
2008 September
»
2008 August
»
2008 Juli
»
2008 Juni
»
2008 Maj
»
2008 April
»
2008 Marts
»
2008 Februar
»
2008 Januar
2007
»
2007 December
»
2007 November
»
2007 Oktober
»
2007 September
»
2007 August
»
2007 Juli
»
2007 Juni
»
2007 Maj
»
2007 April
»
2007 Marts
»
2007 Februar
»
2007 Januar
2006
»
2006 December
»
2006 November
»
2006 Oktober
»
2006 September
»
2006 August
»
2006 Juli
»
2006 Juni
»
2006 Maj
»
2006 April
»
2006 Marts
»
2006 Februar
»
2006 Januar
2005
»
2005 December
»
2005 November
»
2005 Oktober
»
2005 September
»
2005 August
»
2005 Juli
»
2005 Juni
»
2005 Maj
»
2005 April
»
2005 Marts
»
2005 Februar
»
2005 Januar
2004
»
2004 December
»
2004 November
»
2004 Oktober
»
2004 September
»
2004 August
»
2004 Juli
Nyhedslister
»
Alle nyheder
»
Danhockey
»
Danhockey shop
»
DIU
»
Fans
»
Feature
»
Hockey generelt
»
IIHF
»
J18 Landshold
»
J20 Landshold
»
News in English
»
NHL
»
NHL Draft
»
profiler
»
Senior Landshold
»
VM 2004
»
VM 2005
»
VM 2006
»
VM 2007
»
VM 2008
»
Korte nyheder
Alt indhold på danhockey.dk er beskyttet af ophavsretteten og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Webdesign by:
pseudoart.dk
Annoncering
Info
om Danhockey